Mål- og indholdsbeskrivelse

Skolefritidsordninger arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne er et pædagogisk tilbud inden for skolens rammer, og de skal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring.   
 
I folkeskolens formål står der:  
  
§1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.  
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.  
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.  
  
§2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlags fri undervisning i folkeskolen.  
Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.  
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.  

Se bekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen er overordnet at give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til kommunens skolefritidsordninger.  
 
Skolebestyrelsen skal desuden fastsætte princip for skolefritidsordningens virksomhed. Mål- og Indholdsbeskrivelsen skal lokalt ses i sammenhæng hermed. Begge dele skal offentliggøres på skolens hjemmeside.  

Herning Kommune har tilbage i skoleåret 2022-2023 deltaget i et partnerskab med KL omkring kvalitet i SFO- og klubtilbud. I den forbindelse har en arbejdsgruppe været samlet om at beskrive det fritidspædagogiske arbejdsgrundlag. Arbejdsgrundlaget beskriver 5 pejlemærker, som skaber sammenhæng mellem den fritidspædagogiske vision og hverdagen i de fritidspædagogiske tilbud. Tanken med pejlemærkerne er at disse kan benyttes lokalt i refleksioner og drøftelse af kvaliteten i tilbuddet. Således forankres det overordnede formål med respekt for de lokale rammevilkår. Det fritidspædagogiske arbejdsgrundlag understøtter et godt og indholdsrigt fritidsliv for børn og unge. 

Kommune 

Alderstrin i skolefritidsordninger i Herning Kommune: Skolefritidsordningerne i Herning Kommune går fra og med det år, hvor barnets starter i 0. til og med 4. klasse. Det betyder at børnene er fra 5 år til 11 år. Dog rummer nogle af special SFO´erne børn fra 5 – 17 år. 

• Lindetræets SFO har til huse i indskolingsafdelingen på Lind Skole og her går eleverne fra 0. årgang og 1. årgang.  
• Hvert år 1. juni modtager Lindetræets SFO, førskolebørn fra Koustrupgård og Toftegårdens børnehaver. 
• Klubben NO 41 har adresse Kollundvej nr. 41 og ligger ca. 400 m. fra Lind Skole. Her går eleverne fra 2., 3., og 4. årgang i SFO 

Udmøntningen af Børne- og Ungepolitikken 

Skolefritidsordningen er en vigtig del af skolens samlede virke. Dette betyder at pædagoger og lærere med udgangspunkt i kommunens Børne- og Ungepolitik og det fritidspædagogiske arbejdsgrundlag samarbejder om barnets alsidige udvikling. Vi skaber skole SAMMEN. Kollegaer, elever, forældre, virksomheder og lokalsamfundet. Vi taler, arbejder og udvikler sammen. Alle sammen.  

De fagprofessionelle i Lindetræets SFO og Klubben No 41 arbejder ligesom Lind Skole ud fra en grundlæggende forståelse af, at trivsel og læring går hånd i hånd uanset om der er tale om skole eller fritid. ”Ingen er bedst alene!”  

På Lind Skole har det afgørende betydning for det enkelte barn og børnefællesskaberne generelt, at forældre, ledelse, medarbejdere samt øvrige instanser, bidrager til samarbejdet, og respekterer værdien af dette samarbejde, så der skabes grundlag for at have høj faglighed og kvalitet i både skole- og fritidsdelen. Ledelsen på Lind Skole understøtter formaliserede samarbejdsfora i organisationen, hvor tillid, inddragelse og respekt er nogle af de nøgleværdier, der kendetegner det gode samarbejde. 

Skoleledelsen kommunikerer tydelige forventninger til retning og handling lokalt på Lind Skole vedr. Børn- og Unge politikkens tre temaer: 

• Børn og unges dannelse og deltagelse i fællesskaber 
• Leg, læring og sundhed for alle børn og unge 
• Forældre og netværk som positive rollemodeller i børn og unges liv 

Samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet med forældre 

De fagprofessionelle i skole og skolefritidsordning skal i samarbejde give forældrene den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i undervisnings- og fritidsdelen. Arbejdet og samarbejdet med barn og forældre sker ud fra et helhedssyn på barnet. Samarbejdet mellem undervisnings-/fritidsdelen og forældre skal ske i gensidig respekt for hinandens forskellige roller og skal basere sig på ligeværdig dialog.

Lind Skole er ikke kun en skole. Lind Skole er rygraden og hjertet i det lokale samfund. Et ambitiøst skolehus med plads til både faglig og menneskelig forskellighed og masser af sociale fællesskaber. Vi er stedet, hvor mennesker danner venskaber og bånd for livet. Lind Skole er arbejdsglæde, farve og latter. Vi sætter retning og ambitioner, som skaber muligheder og drømme.

Vi skaber mennesker, der bliver til NOGEN. Mennesker, der er innovative og nysgerrige. Kreative, livsduelige, selvstændige og dannede mennesker. Mennesker der tør og bidrager til fællesskabet! 

Vi skaber skole SAMMEN. Kollegaer, elever, forældre, virksomheder og lokalsamfundet. Vi taler, arbejder og udvikler sammen. Alle sammen.  

I indskolingens 0.-3. årgang er det mål at: 

• Lærere og skolepædagoger samarbejder om at skabe de bedst mulige læringsbetingelser for det enkelte barn/klassens trivsel og læring i skolehverdagen.
• At samarbejdet er med til at understøtte lærernes arbejde med pejlemærkerne med Fælles Mål i folkeskolen. 
• At elever, forældre, lærere og skolepædagoger reelt oplever, at der er en ”rød tråd” og sammenhæng imellem skole og fritid.

Hvordan:

• Skolepædagogerne i SFO’en skal være tilknyttet én eller flere klasser i indskolingen.
• Skolepædagogerne skal være i klassen sammen med lærerne nogle lektioner hver uge.
• Skolepædagogerne samarbejder med klasselæreren ved udarbejdelse af elevplanen vedr. barnets trivsel.
• Tiden til lærer/pædagog samarbejdet formaliseres og skemalægges til én time om ugen til forberedelse og samarbejde omkring det enkelte barn, gruppens udvikling og trivsel. 
• I 0.- 2. årgang er der tilknyttet en kontaktperson fra SFO til hver klasse. 
• Kontaktpersonerne ”overtager” klassen i sidste lektion i skolen og får delt vigtig viden med lærerne, så der sikres en god overgang til fritidsdelen. 
• Kontaktpersonerne i SFO deltager i netværksmøder sammen med skoledelen vedr. børn og familier i udsatte positioner.
• Kontaktpersonen deltager ved et årligt forældremøde.
• Én gang årligt mødes lærere i indskolingen og skolepædagogerne og drøfter samarbejdet mellem skole og SFO samt skolepædagogernes deltagelse i skolehverdagen.

Lektiestøtte

Skolefritidsordningen kan ved behov give tid og rum til at læse lektier og tilbyder hjælp og støtte. Dette kan ske i samarbejde mellem lærere, forældre, børn og skolefritidsordning.  

Børn med særlige behov og forudsætninger  

Der arbejdes for at alle børn inkluderes og gives deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Dette omfatter børn med fysiske og psykiske handicaps, samt børn med sociale vanskeligheder og andre særlige udfordringer. Alle børn skal i det daglige møde omsorg og passende udfordringer, uanset hvilke forudsætninger de bringer med sig. Arbejdet kan i perioder kræve individuelle handleplaner og særlige pædagogiske tiltag. Denne opgave fordrer et tæt samarbejde mellem fagprofessionelle, forældre, børn og relevante eksterne parter.  

På Lind Skole ser vi forskellighed som en styrke og som noget værdifuldt for børns dannelse generelt

På 0.-2. årgang ”overtager” SFO personalet børnene i klasselokalet i slutningen af sidste lektion. Vigtig viden kan deles mellem lærer og pædagog, og det fremmer en glidende overgang fra børnenes skolegang til SFO. Vi informerer børnene om dagens program og på denne måde sikrer vi, alle børns deltagelse i fællesskabet ved at skabe tydelige rammer. SFO-pædagogerne er en del af undervisningen på skolen og har samarbejdstid med klasselærerne.  Det fremmer helhedssynet på barnet både i det professionelle arbejde og i samarbejdet med forældrene. 

Alle børn skal udfordres i forhold til deres forudsætninger Vi tilrettelægger skiftende og differentierede aktiviteter i f.eks. mindre grupper/fællesskaber. Vi tilpasser rum og rammer efter barnets behov, udvikling, interesser og forudsætninger. Vi guider børnene til at kunne indgå i de sociale spilleregler og fællesskaber.

Samarbejde og dialog 

Vi tilstræber en ligeværdig og respektfuld dialog mellem både relevante faggrupper, personale samt forældre med fokus på barnets behov og trivsel i det sociale fællesskab. Både Lindetræets SFO og Klubben No 41 har adgang til en AKT-medarbejder. AKT- medarbejderne vil i samarbejde med det øvrige personale, ledelse og forældre drøfte hvilke tiltag, der kan/skal iværksættes for at understøtte og udfordre et barn med særlige behov i SFO’en.  Ex. vil nogle børn have brug for deltagelse i mindre grupper, mere struktur, færre valgmuligheder, mere voksenguidning og hjælp til at indgå i sociale relationer.  

Diverse drøftelser, analyser og observationer udmøntes i en udviklings- og handleplan med udgangspunkt AKT-kontaktens og personalets arbejde. Udviklings-og handleplanerne udarbejdes så de både er konkrete, målbare og overskuelige.  

Ved overgangen fra børnehave til SFO/førskole deltager SFO personalet i netværksmøder vedr. børn i udsatte positioner. 

Vi samarbejder med forældre, lærere og andre faggrupper om det enkelte barn ved at deltage i netværksmøder, skole/hjem-samtaler og andre relevante møder. Samarbejdet omkring det enkelte barn foregår i en ligeværdig dialog mellem alle parter.  Forældre er altid velkomne i
vores SFO og til at aftale møder med os. Vi inviterer gerne forældre ind i vores hverdag, ex. ved forældrekaffe. 

Krop, bevægelse og sundhed er en integreret del af arbejdet i skolefritidsordningerne. Det afspejles i hverdagens aktiviteter, der stimulerer børnenes fysiske og motoriske udvikling, med udgangspunkt i børnenes interesser og formåen. Skolefritidsordningerne kan i den sammenhæng etablere samarbejde med idrætsforeninger og øvrige lokale tilbud. Oplevelser og aktiviteter i naturen kan ligeledes understøtte børnenes generelle sundhed. Målet er at børnene udvikler en grundlæggende glæde ved at bevæge sig, være fysisk aktive, samt opholde sig i naturen. 

Arbejdet med krop, bevægelse og sundhed er en vigtig del af alle medarbejderes opgave i SFO’en på Lind Skole. På Lind Skole handler det om både den fysiske, den sociale og den psykiske sundhed. 

Vi opfordrer børnene til bevægelse ved at skabe nogle gode rammer, hvor børnene kan udfolde sig. Vi har fokus på at både inde- og udearealer indbyder til leg og bevægelse. I Lindetræets SFO er børnene ude min. ½ time dagligt.  SFO’en prioriterer at have en madordning, hvor børnene tilbydes et sundt mellemmåltid, så kroppen har energi til eftermiddagen.  

I vores aktiviteter har vi stort fokus på, at der skal være plads til alle. Konkurrenceelementet nedtones og der er mere fokus på at alle er en del af fællesskabet, så de får lyst til at prøve noget nyt. 

Vi arbejder på at skabe et samarbejde med den lokale idrætsforening i fht. at styrke børnenes fritidsinteresser og hjælpe dem videre til foreningsidræt. 

Bevægelsesaktiviteter i hverdagen

• Vi tager på ture og bruger naturen i lokalområdet - generelt de lokale faciliteter.
• Vi deltager hvert år i idrætsturneringer med andre fritidstilbud.
• Lindetræets SFO og Klubben NO 41 benytter skolens gymnastiksal og ALPI-hallerne til fysiske aktiviteter.
• Begge SFO’er har et træværksted, hvor der kan arbejdes kreativt med forskellige slags håndværk.
• Sport og dans gennem Wii og andre digitale platforme som Active Floor og Active Wall.

Alle børn skal opleve at blive hørt og have konkret medbestemmelse i deres dagligdag. Derfor skal aktiviteterne i SFO’en foregå i en vekselvirkning mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter. I Herning Kommune er inddragelse af børn og unge et budgetmål og dermed et særligt fokusområde. 

Vi har stor respekt for børnenes fritidsliv og hele dannelsesaspektet omkring medindflydelse, medansvar og medbestemmelse. Børnene skal mærke, at de har indflydelse på de aktiviteter, de kan tage del i, i deres fritidsliv. Derfor er vores aktiviteter i hverdagen primært et tilbud til
børnene, hvor vi opfordrer og støtter dem til at deltage. Der er ligeledes plads til spontane og impulsive ideer udover de planlagte aktiviteter. Vi inddrager børnene så de får medindflydelse på de aktiviteter, der bliver en del af den kommende måneds plan. Derudover har børnene mulighed for at komme med ønsker til diverse kreative aktiviteter i hverdagen. 

Eksempler på voksenorganiserede aktiviteter i Lindetræets SFO og Klubben NO 41  

• Masterchef  
• Aftenarrangementer med tilmelding 
• Fifa- og bowlingturnering 
• Bagedyst 
• Juleshopping i Herningcenteret 
• Bedsteforældredag 
• Halloweenfest 
• Julemarked  
• Børnemøde med mulighed for at komme med ideer til aktiviteter i SFO’en 
• Idépostkasse 
• Tilgængeligt dagsprogram for børnene/forældre 
• Bred vifte af skiftende aktivitetsmuligheder, som kan tilvælges efter eget behov og lyst 
• Børnene deltager i praktiske opgaver i Lindetræet/Klubben NO 41 efter eget ønske 
• Forslag til frugtordning/mellemmåltid 

Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune har haft overgangen fra daginstitution til skole og SFO som et indsatsområde, og der er vedtaget en årsplan for en sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole.

Vi vil gennem et tæt samarbejde mellem dagtilbud og SFO sikre ”den gode overgang” mellem dagtilbud og SFO, så hvert enkelt barn oplever skolestarten så tryg som muligt. Vi modtager primært vores førskolebørn fra Koustrupgård og Toftegården. Dette betyder, at samarbejdet primært involverer pædagoger fra førskolegruppen i børnehaverne, førskolepædagoger fra Lindetræets SFO, Bh. Kl. ledere og ledelsen fra Børneoasen og Lind skole.  

Personalegrupperne vil mødes i løbet af foråret for at modtage overlevering på alle børn fra de afgivne institutioner. Børnehaverne vil i foråret inddrage Lind Skole ved netværksmøder for førskolebørn, som er i udsatte positioner eller i risiko derfor.  lassedannelse vil ske i en tæt dialog mellem Koustrupgård, Toftegården og Lind Skole.  

Fra påske og frem til 1. juni vil førskolebørnene være i Lindetræets SFO en formiddag om ugen sammen med personale fra hhv. Koustrupgård og Toftegården.  Formålet med besøgene vil være, at førskolebørnene får et godt kendskab til hinanden, får mulighed for at skabe nye venskaber og bliver trygge ved skolens fysiske ramme og indhold.  

Dette betyder, at vi planlægger med

• Pædagoger fra Lindetræets førskolegruppe vil besøge førskolebørnene på Lind Skole i perioden fra uge 8 – 1.juni.
• At førskolebørnene skal have besøg af skolens bibliotekar, pedeller m.m. 
• 0. klasses elever viser førskolebørnene rundt på Lind Skole. 
• At der i overgangen gøres brug af skolens faglokaler – f.eks. gymnastiksal og bibliotek. 
• At 0. klasse og førskolebørn er sammen i legetimer.
• At førskolebørnene skal være med i indskolingens frikvarter.
• ”Gode rutiner” fra førskolearbejdet videndeles fra førskolegruppen til SFO/bh. Kl. ledere.
• Forældreaften med rundvisning i Lindetræets SFO/skolen.
• Bh. kl. ledere kommer på besøg i førskolegruppen i juni-måned.  
• Pædagogerne fra børnehaven vil deltage i SFO´en i juni-måned.
• Førskolepædagogerne fra Lindetræets SFO vil følge børnene i de kommende 0. klasser.  

Yngre børns særlige behov 

Herning Kommunes skolefritidsordninger modtager børn fra de er 5 år. Praksis for det pædagogiske arbejde med førskolebørnene fremgår af de enkelte skolefritidsordningers mål- og indholdsbeskrivelser. 

Fællesdelen for Herning Kommunes Mål- og Indholdsbeskrivelse revideres i 2025. Den lokale del af mål- og indholdsbeskrivelsen evalueres og justeres hvert andet år. 

Mål- og indholdsbeskrivelsen er udfærdiget og godkendt af Skolebestyrelsen ved Lind Skole 21.05.2024

Fritidspædagogikkens omdrejningspunkt er dannelse - og hvordan det enkelte menneske træder i kontakt med verden omkring det. Samvær og aktiviteter drives af interesse og lyst for derigennem at værne om børn og unges mulighed for leg, frihed og medbestemmelse. Sigtet er at udvikle myndighed, forstået som evnen til på én gang at tage vare på sig selv og fællesskabet. Fritidspædagogikken bidrager således til den enkeltes mulighed for et rigt og glædesfyldt liv samt til samfundets sammenhængskraft. Herning Kommunes fritidspædagogiske arbejdsgrundlag understøtter et godt og indholdsrigt fritidsliv for børn og unge og former fællesskaber, hvor der er plads til såvel at gøre som at være.  

Alle børn og unge:  - deltager i forpligtende fællesskaber - medskaber egen fritid - leger, bevæger sig og er kreative - oplever sjov, sammenhæng og meningsfuldhed i hverdagen - udvikler sig til selvstændige og sociale individer.

Vision og hverdag  

De fem pejlemærker skaber sammenhæng mellem det fritidspædagogiske arbejdsgrundlag og hverdagen i de fritidspædagogiske tilbud. Pejlemærkerne benyttes lokalt i refleksioner og drøftelser af kvaliteten i tilbuddet. Således forankres det overordnede formål med respekt for de lokale rammevilkår. 

Pejlemærke 1: Barnet og den unges perspektiv 

På Lind skoles SFO betyder det: *

Balancen mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter er afgørende for fritidspædagogikken.  Ambitionen om at det skal være sjovt og meningsfuldt at deltage i fritidspædagogiske tilbud, betyder at børn og unge, skal have konkret indflydelse på egen hverdag. Den dygtige fritidspædagog spørger sig selv: hvordan får vi børnene på banen?  

Vi er optaget af tilgange, der fremmer børnenes deltagelse og medbestemmelse gennem demokratiske processer, hvor børnene får mulighed for at deltage i beslutninger i SFO’erne, der vedrører dem. Det kan f.eks. være at diskutere og stemme om aktiviteter, regler og andre relevante emner i børnenes hverdag.  

• Vi er åbne og nysgerrige på, hvad der rører sig hos børnene, og hvad vi kan gøre i en kontekst, der giver mening. Vi er undersøgende på børnenes adfærd både negativ og positiv. 
• Vi vægter at have en ”flyver” (ledig voksen), som er til rådighed for børnene, så der er mulighed for nærværende voksenkontakt. 
• Vi afholder børnemøde med de forskellige klasser, hvor børnene kan foreslå og organisere aktiviteter i SFO, der interesserer dem, ligesom vi gerne understøtter impulsivt opståede aktiviteter.  
• Som fagprofessionelle arbejder vi for at skabe en kultur med deltagelsesmuligheder for alle, og hvor børnene føler sig trygge ved at dele deres tanker, følelser og ønsker.  

Pejlemærke 2: Forældresamarbejdet 

De fritidspædagogiske tilbud ser værdi i en åben og ærlig forældrekontakt. Der er opmærksomhed og nysgerrighed omkring formidlingen af fritidspædagogikkens bidrag til i børnenes udvikling – og der arbejdes kontinuerligt med at give forældrene indsigt i - og indflydelse på hverdagen.  Særlig de ansatte i SFO’erne er i en privilegeret position, ofte med daglig kontakt til forældrene. De øvrige tilbud arbejder via andre kommunikationskanaler, alle med fokus på relevant informationsudveksling og tillidsfuldt samarbejde om børnenes og de unges trivsel og udvikling. Den dygtige fritidspædagog spørger sig selv: hvordan får vi forældrene i tale - og hvad er det vigtigste for dem at vide?  

På Lind skoles SFO betyder det: 

Vi ønsker at skabe en åben og imødekommende atmosfære for forældre i SFO’en for derigennem at styrke tilliden og samarbejdet om børnenes trivsel og udvikling. Vi finder gensidig respekt, konstruktiv feedback og fokus på de gode løsninger som afgørende for det gode samarbejde.  

• Uge- og nyhedsbreve giver indblik i, hvad der aktuelt sker i SFO’en.
• Aktivitetsplanerne giver det store overblik over kommende aktiviteter.
• Forældreinformation med SFO’ens praktiske oplysninger.
• Via infoskærme og Aula gives relevant information om SFO’ens aktiviteter og rutiner.
• Samtaler ved afhentning og ved fællesarrangementer som fx forældrekaffe, temaeftermiddage/aftener o. lign. oplever vi som gensidig værdifulde. 
• Ved behov at kunne tilbyde forældresamtaler mhp. at drøfte det enkelte barns trivsel, udvikling og eventuelle bekymringer.

Pejlemærke 3: Sammenhæng og helhed  

Fritidspædagogikken er optaget af 0-18 års-perspektivet og sammenhæng i børnenes og de unges liv. Fritidspædagogikken fungerer som bindeled mellem hjem, dagtilbud, skole, skolefritidsordning, juniorklub, ungdomsskole og øvrige fritidstilbud. Særligt overgangen dagtilbud-skole-SFO er et fritidspædagogisk indsatsområde, hvor der arbejdes tæt sammen med dagtilbudspersonale og folkeskolelærere.  Fritidspædagoger arbejder ofte på tværs af skole og skolefritidsordning, og bidrager med fritidspædagogisk faglighed og sindelag, der kan inspirere samværsformer og struktur i skolen. Fritidspædagoger indgår i samarbejdet med ligeværdighed og bidrager med pædagogprofessionens styrke i arbejdet med det sociale fællesskab. Den dygtige fritidspædagog spørger sig selv: hvordan skaber jeg tryghed og sammenhæng i det enkelte barns liv?  

På Lind skoles SFO betyder det: 

For at skabe sammenhæng og tryghed i det enkelte barns liv og bidrage til dets trivsel, udvikling og læring på tværs af skole og SFO, tilstræber vi at: 

• Opbygge og vedligeholde stærke relationer til børnene baseret på tillid, respekt og empati. 
• Skabe et trygt rum, hvor det enkelte barn følger sig set, hørt og forstået.
• Etablere tydelige og stabile rammer, rutiner, strukturer og klare forventninger, der giver børnene tryghed og frihed til at udvikle sig. 
• Styrke børnenes selvværd og selvtillid ved at støtte dem i at udvikle deres kompetencer og mestring i nye udfordringer.
• Gennem samarbejde med forældre, lærere og andre relevante ressourcepersoner arbejde for en helhedsorienteret og sammenhængende indsats til gavn for det enkelte barn.

 
Pejlemærke 4: Fritidspædagogisk faglighed 

Relationsarbejde og rammesætning er omdrejningspunkt for udøvelse af den fritidspædagogiske faglighed. Fritidspædagogen arbejder ved at forme miljøer, hvor børn kan udfolde sig og udfordres, og fritidspædagogen positionerer sig ved siden af barnet og fornemmer, hvornår der skal tages initiativ og gives plads.  Fritidspædagogikken inspirerer til leg, eksperimenter og fremmer kreativ tænkning og udfoldelse.  Fritidspædagogikken er inkluderende og øger børnenes deltagelsesmuligheder og fællesskabets kvaliteter.  Fritidspædagogikken insisterer på at dannelsesperspektivet forener læring, trivsel og almen udvikling. Den dygtige fritidspædagog spørger sig selv: hvordan inviterer jeg alle børn til at tage del i sammenhænge, hvor de udvikler sig? 

På Lind skoles SFO betyder det: 

For at invitere alle børn til at tage del i sammenhænge, hvor de kan udvikle sig, finder vi det værdifuldt at skabe et inkluderende og inspirerende miljø, hvor alle børn føler sig velkomne og værdsatte. Derfor tilstræber vi, at: 

• Tilbyde et bredt udvalg af aktiviteter for at give børnene flere deltagelsesmuligheder, som omfatter både kreative, fysiske, intellektuelle og sociale aktiviteter, der tilgodeser forskellige interesser, færdigheder og behov. 
• Lade børnene arbejde sammen om fælles mål med henblik på at styrke deres sociale færdigheder, empati, evne til at kommunikere og løse problemer sammen. 
• Være opmærksomme på individuelle behov og udfordringer, som kræver differentierede støtte og vejledning og en hånd i ryggen. 
• Fremhæve værdi og styrke i børnenes forskelligheder og dét, der er anderledes fra dem selv og handle aktivt, hvis der opstår konflikter eller eksklusion i en børnegruppe.
• Understøtte en lærende og nysgerrig atmosfære, hvor fejltagelser ses som en naturlig del af læreprocessen. 
• Skabe rum til leg og udforskning på egen hånd.

Pejlemærke 5: Ledelse tæt på praksis 

Fritidspædagogikkens kvalitet afhænger af fagprofessionel ledelse af rammer og indhold. Gennem dygtig ledelse realiseres fritidspædagogikkens udviklingspotentiale og kvaliteten af tilbuddene vurderes, evalueres og udvikles. Ledelsen er særlig opmærksom på kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere – og på hvordan der samarbejdes med de øvrige aktører i børnenes og de unges liv. Ledelsen arbejder for at udvikle rum og fysiske rammer, som er målrettet fritidspædagogisk samvær og aktiviteter. Den dygtige fritidspædagogiske leder spørger sig selv: hvordan udvikler vi organisationen, så den bedst muligt bidrager til børnenes dannelse?  

På Lind skole betyder det: 

I ledelsen har det vores bevågenhed, at aktiviteter og samvær i SFO’en skal give børnene mulighed for at udforske og reflektere over forskellige aspekter af livet. Det kan være gennem kreative, fysiske, intellektuelle og sociale aktiviteter, der stimulerer deres nysgerrighed og personlige udvikling samt evne til at tage ansvar på sig selv og for fællesskabet.  Gennem gensidig involvering mellem det pædagogiske personale og ledelse, vil vi være nysgerrige på dagligdagens pædagogik, de eksisterende rammer og dét, de inviterer til. Vi vægter tydelig kommunikation, den gode dialog om opgaverne, og at beslutninger træffes på et oplyst grundlag. Kerneværdierne i dette samarbejde er respekt, tillid og handlefrihed. Vi tror på værdien af vores pædagogiske drøftelser om vores praksis. Derfor prioriterer vi bl.a. tid og rum for fælles refleksioner og erfaringsudveksling i personalegruppen med henblik på at kvalificere såvel egen som fælles praksis.  Samarbejdet mellem SFO og forældre skal ske i gensidig respekt for hinandens forskellige roller og skal basere sig på ligeværdig dialog.