Frugtordning

Læs om tilmelding, afmelding og andre praktiske informationer.

Information om frugtordningen

I Lind Skoles SFO tilbyder vi alle børn en frugtordning, hvor der serveres brød og frugt om eftermiddagen. Ordningen er frivillig og koster 50 kr. om måneden. Ønsker I ikke at være med i denne ordning, skal I selv sørge for, jeres barn har brød og frugt med til disse måltider.

For at være med i ordningen, skal I oprette jer i Conventus senest sidste dag i måneden, før jeres barn starter i SFO. Det gøres ved at følge vejledningen. Bemærk, det er meget vigtigt, at I tilmelder jer med jeres barns navn, og hvis I har flere børn, at I tilmelder dem enkeltvis.

Når I er oprettet, har tilmeldt abonnement og har tilknyttet betalingskort, foregår betalingen automatisk hver måned. 

OBS: Når jeres barn stopper i SFO’en, skal I huske at afmelde jer ordningen. Dette skal gøres senest den sidste dag, før jeres barn stopper.

Har I problemer med at oprette eller har I spørgsmål, kan I kontakte skolens kontor på tlf.: 96287510.

Ændring i profil, kortopdatering eller afmelding

Hvis barnet stopper i SFO eller I ikke ønsker at være med i frugtordningen mere, skal du afmelde dit barn på Conventus. Log på og vælg 'Økonomi' - 'Kortoplysninger' - Afmeld. Herefter er dit barns abonnement stoppet.

Det er også her, du tilknytter et betalingskort eller har du fået nyt betalingskort, er det også her du ændrer dette.  

Ret profil eller betalingskort

Vejledning

1. Klik på ”Tilmeld Frugtordning” og vælg ”Opret profil”.

2. Indtast oplysninger. Det meget vigtigt at det er barnets personlige oplysninger og din egen mailadresse.  Du modtager en kvittering og adgangskode på e-mail. Log på med mailadresse som brugernavn og fremsendte kode som adgangskode.  Første gang skal du godkende med MitID. Det er meget vigtigt at indtaste mobilnummer og mailadresse. Når du melder dit barn til, er det meget vigtigt at det er barnets personlige oplysninger og din egen mailadresse.

3. Klik "Tilmeld" og ”Luk vinduet”.

4. Du har nu modtaget en mail med log-in oplysninger. Log ind med disse.

5. Tryk ”Næste”.

6. Læs Handelsbetingelser og sæt flueben i ”Jeg accepterer handelsbetingelser, tryk ”Næste”.

7. Udfyld kortoplysninger og tryk på ”Opret abonnement”.

Klik her for at tilmelde dit barn til vores frugtordning

Frugtordningen

Når børnene kommer fra skole, vil de blive tilbudt et mellemmåltid. Det behøver ikke være frugt, men det kan også være frugt og grønt. Det kan eksempelvis også være brød med pålæg, koldskål, pølsehorn, pizzasnegle, toast eller noget andet lækkert. 

Maden skal ses som en lille snack. Det et supplement til madpakken. 

Har jeres barn allergier, vil vi naturligvis gerne vide det, så vi kan tage hensyn til det.

Handelsbetingelser

Køb og betaling af abonnement aftaler

Ved køb af abonnement aftaler – f.eks. medlemskaber og andre løbende ydelser - godkender du, at Lind Skoles SFO er berettiget til løbende at gennemføre transaktioner på dit betalingskort.

Du giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at Lind Skoles SFO må gennemføre én betalingstransaktion for hver betalingsperiode (måned eller kvartal), så længe abonnementet løber. Betalingstransaktionen gennemføres på sidste bankdag før en ny betalingsperiode begynder. Lind Skoles SFO er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnementsbeløbet for den kommende abonnementsperiode. Eventuelle yderligere beløb skal særskilt godkendes af dig.

Efter hver enkelt gennemført betalingstransaktion fremsendes kvittering til den e-mailadresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.

Indgåede abonnementsaftaler er gældende, indtil du selv opsiger eller af Lind Skoles SFO opsiger aftalen. Opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Opsigelse af abonnementsaftaler, fornyelse og sletning af kortoplysninger foretages via Medlemslogin fra Lind Skoles hjemmeside. Ved kortudløb kommer der automatisk en mail med påmindelse om, at kortoplysninger skal fornyes. 

Den månedlige abonnementspris er oplyst ved aftalens indgåelse og kan fra Lind Skoles SFO ændres med et varsel på minimum 30 dage til udgangen af en måned. Varsel fremsendes til den e-mailadresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.

Abonnementet kan være underlagt særskilte vilkår/reglement, som oplyses ved opstart/køb af abonnementet.

Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftaleloven ydes der 14 dages fortrydelsesret på varer købt via hjemmesiden. Betalinger for deltagelse i aktiviteter samt billetter til arrangementer, kan som udgangspunkt ikke refunderes, medmindre andet er anført i beskrivelsen af aktiviteten.

Behandling af personoplysninger

Lind Skoles SFO har behov for at indsamle, registrere og behandle personoplysninger for at kunne gennemføre ekspedition af afgivne ordre i vores webshop. Lind Skoles SFO indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for levering af denne ydelse.

De personoplysninger der behandles, er navn, adresse og e-mail adresse. Der registreres ikke personfølsomme oplysninger så som cpr. nr. eller konto/kort numre. Ved handlen registreres personoplysninger udelukkende med det formål at kunne levere de bestilte varer. Når sådanne oplysninger registreres, sikrer Lind Skoles SFO, at det sker med brugerens samtykke og at det klart fremgår, hvilke oplysninger der registreres.

Registrerede oplysninger opbevares i 5 år af hensyn til vores regnskabsmateriale, hvorefter oplysningerne slettes. 

I overensstemmelse med Persondataloven, vil Lind Skoles SFO som dataansvarlige give enhver der begærer det, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles der personoplysninger, vil der blive givet meddelelse om; 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) hvem der måtte modtage oplysningerne samt 4) hvorfra oplysningerne stammer.

Du kan til enhver tid over for Lind Skoles SFO gøre indsigelse.

Kontakt og virksomhedsoplysninger

Lind Skole SFO
Skolevænget 17
7400 Herning

CVR-nr: 29189919

Tlf.: +45 96287510
E-mail: lind-skole@herning.dk