Klubben NO.41
Klubben NO.41 er vores pasningstilbud til børn i 2.-4. klasse.
Klubben NO.41 er vores pasningstilbud til børn i 2.-4. klasse.
Den almindelige åbningstid på skoledage i Klubben No. 41:
Mandag til torsdag kl. 13.00-17.00
Fredag kl. 13.00-16.00
Mandag til fredag kl. 6.30-8.00
Mandag til torsdag kl. 6.30 – kl. 16.45
Fredag kl. 6.30 til kl. 15.45
• Grundlovsdag
• 24. december
• Helligdage
I Klubben arbejder vi med at skabe et miljø, som understøtter det gode fritidsliv med plads, tid og ro til at være barn. Vi vægter, at børnene bliver rustet og klædt på til at begå sig i verden, ved at være et tilstedeværende og tillidsskabende personale, som kan udfordre og understøtte børnene i deres læring og udvikling. I forlængelse af det, er vi optaget af at følge børnenes initiativer og nysgerrighed, og samtidig opfordrer og understøtte dem til at tage ansvar for at være med til at følge deres initiativer til dørs.
• Børn gør det rigtige, hvis de kan
• Børn gør deres bedste i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer
• Børn vil gerne tages alvorligt - ses, høres og forstås
• Børn ønsker at være en del af fællesskabet
• Børn ønsker mening i deres liv
Pædagoger: Steffen, Sabina, Jakob og Annette
Medhjælpere: Flemming, Anders og en ekstra medhjælper
Klubben NO.41 er et tilbud til børn fra 2.-4. årgang.
Adresse: Klubben NO.41, Kollundvej 41, Lind, 7400 Herning
Telefon - Klubben: 22635779
Telefon - kontoret Lind Skole: 96287510
Telefon - Pædagogisk leder, Anette Wulff Holm Olesen: 96287515
Det pædagogiske personale og den pædagogiske leder kan kontaktes skriftligt via AULA.
Vi er overbevist om at vi får det bedste samarbejde, hvis vi har en åben kommunikation med hinanden. Derfor er I mere end velkomne til enten at tage kontakt ved personligt fremmøde eller over telefonen (SMS eller opkald), hvis I har noget I gerne vil vende med os, noget I undrer jer over eller hvis I har nogle ideer til noget I tænker, er relevant for os i Klubben. Hvis det er akut, vil vi gerne opfordrer til et telefonopkald eller personligt fremmøde, da det ikke er altid vi ser en SMS med det samme.
Mobiltelefon og/eller smartwatch afleveres i vores mobilhotel, når børnene kommer og udleveres igen når man skal hjem fra Klubben, ligesom det også foregår ovre på skolen. Hvis der skulle opstå et behov for kontakt til jer forældre, vil vi selvfølgelig være behjælpelige med at låse op til børnenes mobiler, eller de kan låne klubtelefonen. Hvis I ønsker kontakt til jeres barn, kan I ringe på klubtelefonen.
Tirsdag og torsdag har vi mobildag i hytten fra kl. 14.00-15.30 for 3. og 4. årgang. I dette tidsrum vil der være en medarbejder til stede, som kan guide og vejlede børnene i brug af mobilen. Her opfodrer vi børnene til at bruge mobilen som en fælles social aktivitet. Vi går dog ikke ind og bestemmer hvad børnene ser/spiller på mobilen, medmindre det skulle blive nødvendigt.
Indmeldelse og udmeldelse sker via Pladsanvisningen i Herning Kommune.
Børnene tjekker selv ind og ud på AULA, derfor er det til stor gavn hvis hjemsendelsestidspunkter, legeaftaler mv. er opdateret i AULA komme/gå, så personalet kan understøtte børnene bedst muligt i at kunne mestre denne opgave. Vi opfordrer til at legeaftaler er lavet på forhånd, men vi er også klar over at spontant opstået lyst til legeaftaler opstår, og det understøtter vi selvfølgelig gerne, så vidt det er muligt.
Prisen for at være med i madordningen er 50 kr. pr. måned. Hvis I var tilmeldt madordning i Lindetræets SFO, vil betalingen automatisk fortsætte i Conventus, medmindre I standser den. Hvis ikke I er tilmeldt i forvejen, skal betalingen oprettes i Conventus.
Læs mere om frugtordning og find info om oprettelse
Hvis dit barn er tilmeldt morgenpasning i Lindetræets SFO, og der ønskes morgenmad hertil, vil der forekomme en ekstra takst pr. måned.
Når børnene kommer fra skole, vil der blive tilbudt et mellemmåltid. Det kan være brød med pålæg, pølsehorn, toast, pizzasnegle og knækbrød, samt frugt og grønt. Dette skal ses som et supplement til madpakken.
Hver dag fra kl. 06.30 til kl. 07.30 vil der blive tilbudt havregryn og cornflakes, enkelte dage vil der være boller.
I Klubben arbejder vi med 3-måneders planer, hvor der vil være aktiviteter med og uden tilmelding. På Klubbens aktivitetstavle, som hænger i cafeen, kan man tilmelde sig mange forskellige aktiviteter og forløb. Vi opfordrer børnene til selv at holde øje med opslagstavlen og tilmelde sig, da vi mener at det er en god øvelse for børnene dannelse og læring, at de selv tager ansvar for og er med i planlægningen af deres hverdag. Hvis der er ture ud af huset eller aftenarrangementer, vil I modtage en besked ugen op til arrangementet.
I Caféen kan børnene spille brætspil, lave kugle bane, bygge tårne af kopper, lave den længste domino bane, være med til junioranmelderne og mange andre ting. Det er også her børnene spiser deres eftermiddagsmad, når de kommer fra skole.
I forlængelse af cafeen finder vi LEGO-rummet, her er der tid og rum til at fordybe sig i byggeriet. Børnene har selv været med til at male alle de flotte LEGO-figurer der er lavet på væggene, og det er blevet ret flot, hvis vi selv skal sige det.
I Krea har vi både planlagte projekter såsom smykkeværksted, krympeplast, selvhærdende ler, hjemmelavet papir osv., og ellers er der også god plads til at lade fantasien slippe løs.
Her spiller børnene computer med sine venner. Vi ønsker at skabe en sund digital kultur og har derfor fokus på at gøre brugen af IT, spil og medier til et socialt gøremål, og oplever at computerrummet understøtter dette på tværs af årgange. Her kører vi med spilletider, det vil sige at børnene har 2 spilletider i ugen af en halv time, undtagen 2. årgang som har en enkelt spilletid i ugen.
I værkstedet kan børnene prøve kræfter af med at lave forskellige projekter i træ og maling. Flemming hjælper dem i gang med spændende projekter og udvikler i samspil med børnene nye ting ud fra deres initiativ og gode idéer.
Her kan man både spille pool eller slå sig ned i sofaen og spille PlayStation. Vi har ofte fællesaktiviteter på PlayStation såsom turneringer i forskellige spil, fredagsfilm eller fredagsquiz. PlayStation kører med spilletider lige så vel som i computerrummet.
Hytten er vores ekstra hus. Her kan vi se film, spille brætspil, drikke te og hygge på hemsen. Det er også her vi afholder mobildag for 3. og 4. årgang tirsdag og torsdag fra 14.00-15.30.
I ActiveWall-rummet kan børnene få afprøvet og øvet deres kastearm. Her skal man nemlig spille forskellige spil, hvor det er umuligt at stå stille imens. Børnene nyder det og har det sjovt med hinanden.
Udekrea er fuld af genbrugsting såsom paprør, plastikbøtter, pap, korkpropper osv., som er frit tilgængelig for børnene til at lave lige præcis hvad de lyster med. Det ligger lige ved siden af Hytten og bliver især brugt på dage med godt vejr.
Vi vil gerne understrege, at I altid er velkomne til at kigge forbi klubben eller ringe, hvis I har spørgsmål, noget I undrer jer over eller hvis I bare gerne vil se jer omkring.